ForsideGrønlandskEnglishIndeksTelefonbogKontaktAlumnenetværkPortalen

Om ARTEK

Center for Arktisk Teknologi, i daglig tale kaldet ARTEK, blev oprettet i 2000. Centerets formål er at uddanne arktiske ingeniører, samt  at udføre forskning og innovation i arktisk teknologi. Gennem kurser og konferencer om arktiske forhold bidrager Artek generelt i dets virke til vidensopbygning og vidensspredning om arktisk teknologi. Det sker gennem et bredt samarbejde med virksomheder, myndigheder og uddannelsinstitutioner i såvel Danmark, Grønland og udlandet med fokus på forskning, uddannelse og innovation indenfor teknologiske emner.

Centrets drift sker i samarbejde mellem Sanaartornermik Ilinniarfik / Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut og Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby. Driften finansieres af Grønlands Selvstyre, DTU og private fonde.

ARTEK har gennem de seneste 10 år etableret og konsolideret sig som en central, international medspiller inden for uddannelse og forskning i relation til de globale klimaforandringer. Den seneste udvikling i Grønland, og de mangesidede udfordringer landet står over for i forbindelse med blandt andet den forestående råstofudvinding, øger Grønlands behov for know-how indenfor arktisk teknologi. ARTEK har derfor i samarbejde med Grønlands Selvstyre og andre interessenter påbegyndt en styrkelse af centerets aktiviteter, med udgangspunkt i "Vision 125". Vision 125 indebærer etableringen af et nyt teknisk universitetscenter i Sisimiut som skal udvikles til et internationalt kraftcenter for tekniske uddannelse og arktisk teknologi placeret i Sisimiut. DTU og de grønlandske selvstyremyndigheder står bag etableringen af det nye center.

Læs mere om ARTEK i vores profilfolder

Læs artikel om ARTEK i anledning af centerets 10-års jubilæum i 2010.

/upload/centre/artek/billeder/pict0396-1.jpg

Sidst opdateret 26.09.2012
Ansvarlig: Niels Hoedeman
Top